KNX (Konnex)

En KNX-installation er en fuldt integreret intelligent installation. De forskellige systemer udveksler data og information i det samme ”sprog”, som er KNX. Styringen af lys, varme, ventilation, persienner/solafskærmning, alarm og adgangskontrol, er integreret i et og samme system.

KNX er et decentralt, hændelsesorienteret bussystem med seriel datakommunikation for styring, overvågning og rapportering af driftstekniske funktioner. KNX kan styre, overvåge og melde alle driftstekniske funktioner via en fælles kabelinstallationsbus.

KNX-systemer er intelligensen placeret i enkelte komponenter, og installationen opbygges efter bustopologien, som perler på en snor. Styresystemet kan omkonfigurere funktionaliteten via en pc. Der findes prædefinerede styresystemer, der følger forskellige koncepter.

Med et KNX-system opnås en stor fleksibilitet samt store komfortmæssige og økonomiske fordele. Udover reduktion af kabelforbrug giver systemet væsentlige fordele. Det bliver således mere enkelt at gennemføre installationer i bygninger, og senere udvidelser og modifikationer kan foretages uden problemer.

Den driftsikre opbygning betyder, at man med fordel kan anvende KNX i:

  • Private hjem
  • Hoteller
  • Skoler
  • Banker
  • Kontorbygninger
  • Industribygninger
  • Produktionsbygninger
LTECH A/S - Metalbuen 24. DK-Ballerup - Tlf: 44 83 16 00 - Fax:
Forside - Om LTECH - EL-Installationer - CTS Automatik - Indeklima - Energioptimering - Kontakt os - Sitemap
©opyright 2002 - 2012LTECH A/S