LTECH er første Siemens Solutions Partner installatør

”Jeg ser store muligheder i partneraftalen med Siemens. Den giver os mulighed for at specialisere os i Synco 700, som er blandt de mest pålidelige og brugervenlige HVAC-anlæg på markedet,” siger Henrik Holmgren, der ejer LTECH i Ballerup.
Som Siemens Solutions Partner får LTECH adgang til at handle direkte hos Siemens på favorable vilkår. Desuden får Henrik Holmgren og hans medarbejdere adgang til kurser og uddannelse, som giver ret til at skilte med Siemens-certificering.
LTECH og andre Solutions Partnere vil senere få tilbudt fælles markedsføring og adgang til Siemens' videncenter inden for HVAC.
Nye forretningsmuligheder
”Siemens er et kvalitetsmærke, som vi er glade for at skilte med. Dermed kan vores kunder – blandt andet kommuner, institutioner, skoler, boligselskaber og kontorer – se, at der står en stor koncern bag os. Når vi samtidig kan fremvise certificering i Synco 700, står vi med gode argumenter over for kunderne,” siger Henrik Holmgren.
Han vurderer, at partnerskabet og certificeringen vil give hans forretning nye muligheder for at vokse.
”Kompetenceløftet betyder, at jeg lettere kan komme i dialog med kunderne. Dermed kan jeg både udføre flere opgaver for mine eksisterende kunder og henvende mig til nye kunder,” siger Henrik Holmgren.
Han har sammen med to medarbejdere i firmaet deltaget i et Synco 700-kursus hos Siemens.
”Kurset har givet os en grundig indsigt i Synco-systemet. Det styrker den erfaring, som vi gennem de seneste fire år har oparbejdet i Synco 700. Nu kan vi med større kraft markedsføre os som specialister i systemet,” siger Henrik Holmgren.
Brugervenligt system
Han ser Synco 700 som et stærkt system til renoveringsopgaver i institutioner og boligejendomme.
”Synco 700 er enkelt at installere og programmere. Desuden er det meget brugervenligt i det daglige. Modulopbygningen og den åbne KNX-standard betyder, at systemet kan udbygges i takt med skiftende behov og med moduler fra et bredt udbud af leverandører. Så selv om systemet har begrænsede muligheder i forhold til større systemer, er vi ikke stødt på problemer i de løsninger, vi har installeret,” siger Henrik Holmgren.
Han har valgt at satse udelukkende på Synco 700 som HVAC-system.
”Jeg ser større muligheder i Synco 700 end i andre konkurrerende systemer. Derfor har jeg valgt at koncentrere mig om netop dette produkt,” siger Henrik Holmgren.