Sund luft fra ventilationsanlægget
Luften indeholder både fugt, støv og mikroorganismer. Et moderne og effektivt ventilationsanlæg sørger for at holde en tilpas luftkvalitet og sende en ren luft ind i lokalerne.
Et ældre ventilationsanlæg risikerer derimod at forstærke forureningen af indeklimaet med det resultat, at vi bliver utilpasse, får irriterede slimhinder, hovedpine og bliver trætte.
Desuden vil et ældre ventilationsanlæg ofte bruge alt for meget energi til at opvarme indsugningsluft og blæse varm luft ud til gråspurvene.
Et moderne ventilationsanlæg styrer meget præcist luften ind og ud, så luftstrømmene afgiver den rette mængde varme eller kulde til hinanden. Det sparer store summer til energi. Desuden sikrer effektive filtre for at fjerne støv og mikroorganismer fra luften, så vi ikke bliver udsat for gener og bliver syge.
LTECH har udført et stort antal opgaver med ventilationsanlæg i både institutioner, skoler, kontorer, industribygninger og ejendomsbyggerier.