Et renrum består af mange forskellige elementer og tekniske løsninger fra flere leverandører, og det kan være et stort arbejde at samle alle trådene, når man skal bygge et renrum.
Derfor er LTECH gået sammen med CITEA, TORMAX og AAF/Dinair i samarbejdet Integrated Cleanroom Solutions.
Vi gør det nemmere for jer at bygge eller renovere det næste renrum. Målet er at gøre komplekse renrumsprojekter mere overskuelige for kunden og sikre, at de tekniske løsninger spiller sammen. Samarbejdet gør det lettere at dele viden og koordinere løsninger på tværs af fagområder.
Vi bidrager hver især med vores kompetencer inden for renrumsbyggeri, luftfiltrering, dørautomatik samt intelligent styring og overvågning (FMS/BMS).
Som kunde kan du fortsat vælge virksomhederne individuelt eller kombinere netop de kompetencer og løsninger, du har brug for i dit projekt.
Vi glæder os til samarbejdet – og til at skabe gode og velfungerende løsninger for vores kunder.

LTECH er gået sammen med CITEA, TORMAX og AAF/Dinair i samarbejdet Integrated Cleanroom Solutions