Sikke en fantastisk måde at afslutte det gamle år og tage hul på det nye!
Pakhus 47 er kåret som Årets Byggeri 2024 i kategorien 'Erhverv'.
Vi hos LTECH er stolte af at have bidraget til dette prisvindende projekt ved at levere et komplet CTS-anlæg bestående af 12 ventilationsanlæg, 300 zoner og samlet måleropsamling, hvilket sikrer et sundt og behageligt indeklima for bygningens brugere.
Pakhus 47 er et historisk pakhus fra 1947, der oprindeligt blev bygget til opbevaring af kaffe og andre varer fra Østasien. Efter en omfattende renovering er det nu omdannet til moderne kontorfaciliteter og certificeret til DGNB Sølv, hvilket vidner om en ambitiøs tilgang til ressourceeffektivitet. Mange af de oprindelige industrielle detaljer er bevaret, hvilket skaber en rå og rustik æstetik i bygningen.
På projektet var Bygherre By & Havn, Bygherrerådgiver BHR Gruppen ApS og Hovedentreprenør Jönsson Entreprise. En stor tak til alle involverede for det gode samarbejde!
Du kan læse mere om projektet her: https://aaretsbyggeri.dk/vindere/#pakhus-47
Pakhus 47 vinder Årets Byggeri 2024