Bliv CTS/BMS tekniker i LTECH!
Vil du være med til at sætte dit aftryk på fremtidens intelligente og bæredygtige bygningsløsninger? Og trives du i en uformel og tillidsfuld kultur med højt til loftet og et stærkt fællesskab? Så er det måske dig, vi søger som ny CTS/BMS Tekniker!
⚡Om jobbet:
Som tekniker vil du stå for udførelsen af større og mindre projekter, der tager udgangspunkt i kundens behov. Du kommer primært til at arbejde on-site hos vores kunder for at kunne udføre programmering, idriftsættelser, samt teste og vedligeholde deres CTS/BMS anlæg. Derudover vil du kunne gøre brug af vores ’flyverpladser’ på kontoret i Ballerup eller Kalundborg.
Vi søger teknikere med erfaring indenfor Siemens, Schneider og Niagara.
🧰 Dine primære opgaver vil omfatte:
- Planlægge og udføre idriftsættelse af nye og eksisterende BMS-anlæg
- Installere og programmere nye BMS-anlæg
- Teste og fejlfinde BMS udstyr
- Verificere og validere BMS og netværksudstyr
- Generel service og vedligeholdelse af BMS-systemer
- Dokumentation, inklusive test og service rapporter
🫵🏼 Hvem er du?
I dit daglige arbejde, kommer du til at arbejde selvstændigt med projekterne. Derfor er det vigtigt, at du er selvstartende og at du trives med at tilrettelægge din egen arbejdsdag. Du er kvalitetsbevidst og deler vores værdier såsom kundeloyalitet, service, kvalitet og bæredygtighed.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med enten Siemens, Schneider eller Niagara
- Er bekendt med procedurer, regler og krav indenfor branchen
- Har teknisk forståelse, og kan tale med både teknikere, kunder og samarbejdspartnere
- Er struktureret, ansvarsbevidst og trives med at tilrettelægge din egen arbejdsdag
- Har gode kommunikationsevner på dansk
- Er nysgerrig, videbegærlig og motiveret for at finde nye, bedre løsninger
- Har kørekort
🚀 Hvad tilbyder vi?
Hos os får du ikke bare et job, du bliver en del af et fællesskab med stærke værdier og fokus på trivsel. Vi arbejder med en flad organisationsstruktur med kort vej til ledelsen og masser af plads til indflydelse. Din mening er vigtig, og vi bakker dig op i både faglig og personlig udvikling.
I korte træk tilbyder vi:
- Et stærkt, socialt og fagligt team – med høj fleksibilitet og frihed under ansvar
- En arbejdsplads hvor trivsel, faglig sparring og personlig udvikling er i højsædet
- En afvekslende hverdag med kontor i Ballerup eller Kalundborg, kundebesøg og mulighed for hjemmearbejde
- Mulighed for firmabil
- Sundhedsforsikring
- Sjove sociale arrangementer – alt fra fredagsbarer, udflugter og fester til rejser med vores rejseklub
🌱 Hvem er vi?
LTECH er en danskejet virksomhed med over 230 engagerede medarbejdere.
Vi leverer skræddersyet løsninger indenfor bygningsautomation (CTS/BMS) og elinstallationer, som forbedrer indeklima og sparer energi, samt en bred vifte af ydelser indenfor den pharmaceutiske industri, eksempelvis validering, Cleanroom test, FMS, mapping, m.m.
Vi er i konstant udvikling, og vores vækst bygger på stærke kunderelationer, dygtige medarbejdere og et værdisæt, som præger hele organisationen. Vi tager ansvar — for vores kunder, medarbejdere og samfund. Vi er en innovativ virksomhed, som hele tiden arbejder på at være på forkant med intelligente løsninger til alle slags bygninger med fokus på kvalitet, energioptimering og besparelser.
Vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger og optimerer løbende vores arbejdsmetoder – og så er vi kendt for kompromisløs kvalitet, fleksibilitet og stærke kunderelationer.
Vores vision er klar: Vi vil være de bedste.
Hvis du kan se dig selv i rollen, så tøv ikke med at tage kontakt!
Upload din ansøgning og CV via knappen 'Ansøg nu' snarest muligt. Der modtages ikke ansøgninger pr. mail. Vi afholder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!