Flåde- og Materielansvarlig

Ballerup, Danmark

Bliv flåde- og materielansvarlig i LTECH! 

Er du serviceminded, struktureret og typen der får både de praktiske og administrative detaljer til at gå op? Så er du måske vores nye kollega i Intern Service hos LTECH!


Vi søger en flåde- og materielansvarlig, som hjælper kollegaer på tværs af organisationen! 

Er du serviceminded, struktureret og typen der får både de praktiske og administrative detaljer til at gå op? Så er du måske vores nye kollega i Intern Service hos LTECH! 


⚡Om jobbet:

Vi søger en engageret, løsningsorienteret og serviceminded kollega til vores Team Intern Service. Du får en central rolle i vores daglige drift, hvor du er med til at sikre, at vores kolleger har de bedste forudsætninger for at udføre deres arbejde. Dine opgaver spænder bredt, og du bliver en vigtig del af den interne service, der binder vores organisation sammen.

Vi leder efter dig, der elsker at skabe overblik, tager ansvar og ikke er bange for at tage fat – uanset om opgaven er praktisk, administrativ eller kræver lidt kreativ problemløsning.


🧰 Dine primære opgaver

Du får en alsidig hverdag hvor du har ansvar for mange forskellige opgaver og generelt en bred kontaktflade i organisationen.

Dine primære ansvarsområder bliver:

    • Flådestyring: Administration og koordinering af vores firmabiler, herunder vedligeholdelse, serviceaftaler og kontakt til leverandører.
    • Værktøj og udstyr: Ansvar for værktøj og udstyr. Indkøb, registrering, koordinering og løbende vedligeholdelse af vores værktøj og udstyr.
    • Tilsyn med værktøj og udstyr: Besøg på vores byggepladser for at sikre korrekt mærkning, registrering og håndtering af værktøj og udstyr samt opfølgning på, at vores interne retningslinjer overholdes.
    • Systemadministration: Oprettelse og vedligeholdelse af medarbejdere i forskellige interne systemer.
    • Arbejdstøj: Ansvarlig for arbejdstøj. Systemadministrator, kontakten med vores leverandør og kontaktperson for vores medarbejdere. 
    • Intern service: Hjælpe kolleger på tværs af LTECH med stort og småt og bidrage til, at hverdagen fungerer.
    • Optimering: Være med til at udvikle og forbedre vores arbejdsgange og interne processer.

Der vil løbende opstå nye og forskellige opgaver, så det er vigtigt, at du trives med variation og kan omstille dig, når hverdagen kræver det.

🫵🏼 Hvem er du?


Vi forestiller os, at du er en positiv og imødekommende person, der trives i en rolle, hvor du gør en forskel for andre.

Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • Er serviceminded og naturligt hjælpsom.
  • Har kendskab til el og/eller teknisk udstyr/værktøj
  • Arbejder struktureret og har øje for detaljerne.
  • Er selvstændig, tager initiativ og følger dine opgaver til dørs.
  • Er god til at bevare overblikket, også når der er mange bolde i luften.
  • Har flair for IT og nemt lærer nye systemer at kende.
  • Er praktisk anlagt og har lyst til at finde løsninger.
  • Har godt humør og trives med mange forskellige mennesker og opgaver.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med koordinering, administration, indkøb eller intern service. 

Din baggrund er mindre vigtig end din indstilling. Vi søger først og fremmest en kollega, der tager ejerskab, er nysgerrig og har lyst til at bidrage til fællesskabet.


🚀 Hvad tilbyder vi?

Hos LTECH bliver du en del af en virksomhed, hvor vi vægter faglighed, samarbejde og trivsel højt. Vi har en uformel omgangstone, hjælper hinanden og gør meget ud af at skabe en arbejdsplads, hvor det er rart at være.

Vi tilbyder dig:

  • En spændende og varieret hverdag, hvor ikke to dage er ens.
  • Selvstændigt ansvar og mulighed for at sætte dit præg på opgaverne.
  • En bred kontaktflade og tæt samarbejde med gode kolleger.
  • Et stærkt fællesskab med sociale arrangementer og plads til humor.
  • Mulighed for både personlig og faglig udvikling.
  • En arbejdsplads, hvor gode idéer bliver hørt, og hvor vi løfter i flok.

 🌱 Hvem er vi?


LTECH er en danskejet virksomhed med over 300 engagerede medarbejdere.

 Vi leverer skræddersyet løsninger indenfor bygningsautomation (CTS/BMS) og elinstallationer, som forbedrer indeklima og sparer energi, samt en bred vifte af ydelser indenfor den pharmaceutiske industri, eksempelvis validering, Cleanroom test, FMS, mapping, m.m.

Vi er i konstant udvikling, og vores vækst bygger på stærke kunderelationer, dygtige medarbejdere og et værdisæt, som præger hele organisationen. Vi tager ansvar — for vores kunder, medarbejdere og samfund. Vi er en innovativ virksomhed, som hele tiden arbejder på at være på forkant med intelligente løsninger til alle slags bygninger med fokus på kvalitet, energioptimering og besparelser. 

Vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger og optimerer løbende vores arbejdsmetoder – og så er vi kendt for kompromisløs kvalitet, fleksibilitet og stærke kunderelationer.

Vores vision er klar: Vi vil være de bedste.


Hvis du kan se dig selv i rollen, så tøv ikke med at tage kontakt!

Upload din ansøgning og CV via knappen 'Ansøg nu' snarest muligt. Der modtages ikke ansøgninger pr. mail. Vi afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!