Projektcontroller

Ballerup, Danmark

Bliv projektcontroller i LTECH! 

Kunne du tænke dig at arbejde med projektøkonomi, analyser og rapportering i et kreativt miljø?

Så er du måske vores nye kollega 😀 Vi søger nemlig en projektcontroller til vores regnskabsafdeling i Ballerup.


 

Om jobbet:

Som projektcontroller kommer du til at indgå i en alsidig og spændende hverdag i vores økonomiafdeling som ledes af CFO – Michael Wilms. I samarbejde med vores 2 nuværende projektcontrollere, vil dine primære arbejdsopgave være at servicere vores p.t. ca. 30 projektledere med overblik over deres projektportefølje, herunder månedlige projektlederrapporter og møder samt diverse afdelingsrapporter og opgørelse af løbende igangværende arbejder. Du vil ligeledes skulle indgå som en aktiv del resten af vores interne serviceafdeling, herunder sparring med vores bogholderi.

En del af dine arbejdsopgaver vil også være at skulle assistere økonomichefen med Ad-hoc opgaver.

 

🫵🏼 Hvem er du?


Du kommer til at arbejde meget selvstændigt, og det er derfor vigtigt at du er ansvarsfuld, struktureret og at du trives med at tilrettelægge din egen arbejdsdag. Du lægger stor vægt på at udføre et arbejde af høj kvalitet og at arbejdet lever op til alles tilfredshed. Du er, ligesom os, altid motivereret til at finde nye og mere effektive måder at arbejde på, og finde løsninger til en mere bæredygtig hverdag. Med andre ord skal du være nysgerrig og videbegærlig. 

Vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring som projektcontroller inde for byggeri. 
  • Et godt udviklet servicegen og flair for tal
  • Erfaring med afstemning af debitorbogholderiet samt fakturering, da vi hjælper vores projektledere hvis det skulle blive nødvendigt. 
  • Gode kommunikationsevner såvel mundtligt som skriftligt på dansk 
  • Du har en finansiel baggrund, HA, HD eller anden relevant uddannelse
  • Ren straffeattest 

Erfaring indenfor Pharma er et plus, men ikke et krav.

🚀 Hvad tilbyder vi?


Hos os får du ikke bare et job, du bliver en del af et fællesskab med stærke værdier og fokus på trivsel. Vi arbejder med en flad organisationsstruktur med kort vej til ledelsen og masser af plads til indflydelse. Din mening er vigtig, og vi bakker dig op i både faglig og personlig udvikling.

Som en del af familien LTECH vil du opleve, at vi er en meget social arbejdsplads. Vi har mange sociale arrangementer og samles jævnligt til små udflugter, til fest ved større lejligheder og til fredagsbarer i ny og næ. Vi har også en rejseklub, hvor der bliver arrangeret weekendture til udlandet. Dette er en stor del af LTECHs DNA.

Vi tilbyder bl.a.:

  • Løn efter kvalifikationer
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • En fleksibel og uformel arbejdsplads
  • Sociale arrangementer og stærkt fællesskab

 🌱 Hvem er vi?


LTECH er en danskejet virksomhed med over 220+ engagerede medarbejdere.

 Vi leverer skræddersyet løsninger indenfor bygningsautomation (CTS/BMS) og elinstallationer, som forbedrer indeklima og sparer energi, samt en bred vifte af ydelser indenfor den pharmaceutiske industri, eksempelvis validering, Cleanroom test, FMS, mapping, m.m.

Vi er i konstant udvikling, og vores vækst bygger på stærke kunderelationer, dygtige medarbejdere og et værdisæt, som præger hele organisationen. Vi tager ansvar — for vores kunder, medarbejdere og samfund. Vi er en innovativ virksomhed, som hele tiden arbejder på at være på forkant med intelligente løsninger til alle slags bygninger med fokus på kvalitet, energioptimering og besparelser. 

Vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger og optimerer løbende vores arbejdsmetoder – og så er vi kendt for kompromisløs kvalitet, fleksibilitet og stærke kunderelationer.

Vores vision er klar: Vi vil være de bedste.


Hvis du kan se dig selv i rollen, så tøv ikke med at tage kontakt!

Upload din ansøgning og CV via knappen 'Ansøg nu' snarest muligt. Der modtages ikke ansøgninger pr. mail. Vi afholder samtaler løbende.

Skriv til Fie på fkst@ltech.dk, eller giv et kald på 31 32 96 92, hvis du vil høre mere om stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Med venlig hilsen

Fie Knap Sørensen

Projektcontroller