Projektleder

Ballerup, Danmark

Bliv projektleder i LTECH! 

Vil du være med til at sætte dit aftryk på fremtidens intelligente og bæredygtige bygningsløsninger? Og trives du i en uformel og tillidsfuld kultur med højt til loftet og et stærkt fællesskab? Så er det måske dig, vi søger som ny projektleder! 

 

Om jobbet:

Som projektleder hos os får du ansvaret for gennemførelsen af både store og små CTS-projekter – fra den indledende dialog med kunden og salgsteamet til aflevering og opfølgning. Du styrer projekterne sikkert i mål og har ansvar for både planlægning, økonomi og indkøb. 

Vi arbejder med forskellige CTS-platforme, herunder Siemens, Schneider og Niagara. Vi søger både projektledere til vores pharma-afdeling og CTS-afdeling. 

🫵🏼 Hvem er du?


Vi søger dig, der arbejder struktureret og løsningsorienteret og tager ansvar for egne opgaver. Du trives med frihed under ansvar og sætter en ære i at levere høj kvalitet.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med projektledelse, driftsledelse eller projektkoordinering – gerne inden for CTS, BMS, el eller teknikbranchen
  • Har teknisk forståelse, og kan tale med både teknikere, kunder og samarbejdspartnere
  • Er struktureret, ansvarsbevidst og trives med at tilrettelægge sin egen arbejdsdag
  • Har gode kommunikationsevner på dansk mundtligt og skriftligt
  • Er nysgerrig, videbegærlig og motiveret for at finde nye, bedre løsninger

🚀 Hvad tilbyder vi?

Hos os får du ikke bare et job, du bliver en del af et fællesskab med stærke værdier og fokus på trivsel. Vi arbejder med en flad organisationsstruktur med kort vej til ledelsen og masser af plads til indflydelse. Din mening er vigtig, og vi bakker dig op i både faglig og personlig udvikling.

I korte træk tilbyder vi:

  • Et stærkt, socialt og fagligt team – med høj fleksibilitet og frihed under ansvar
  • En arbejdsplads hvor trivsel, faglig sparring og personlig udvikling er i højsædet
  • En afvekslende hverdag med kontor i Ballerup eller Kalundborg, kundebesøg og mulighed for hjemmearbejde
  • Mulighed for firmabil
  • Sundhedsforsikring
  • Sjove sociale arrangementer – alt fra fredagsbarer, udflugter og fester til rejser med vores rejseklub

 🌱 Hvem er vi?


LTECH er en danskejet virksomhed med over 230 engagerede medarbejdere.

 Vi leverer skræddersyet løsninger indenfor bygningsautomation (CTS/BMS) og elinstallationer, som forbedrer indeklima og sparer energi, samt en bred vifte af ydelser indenfor den pharmaceutiske industri, eksempelvis validering, Cleanroom test, FMS, mapping, m.m.

Vi er i konstant udvikling, og vores vækst bygger på stærke kunderelationer, dygtige medarbejdere og et værdisæt, som præger hele organisationen. Vi tager ansvar — for vores kunder, medarbejdere og samfund. Vi er en innovativ virksomhed, som hele tiden arbejder på at være på forkant med intelligente løsninger til alle slags bygninger med fokus på kvalitet, energioptimering og besparelser. 

Vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger og optimerer løbende vores arbejdsmetoder – og så er vi kendt for kompromisløs kvalitet, fleksibilitet og stærke kunderelationer.

Vores vision er klar: Vi vil være de bedste.


Hvis du kan se dig selv i rollen, så tøv ikke med at tage kontakt!

Upload din ansøgning og CV via knappen 'Ansøg nu' snarest muligt. Der modtages ikke ansøgninger pr. mail. Vi afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!